Fakta om læreruddannelsen

Debatten om læreruddannelsen snubler ofte i misforståelser og fejl. Find facitlisten her.

Læreruddannelsen ligger 19 steder i Danmark, og optaget på uddannelsen er de seneste år steget fra 2.936 i 2013 til 3.539 i 2018. På siderne her er fakta om uddannelsen samlet emnevis, hvor du blandt meget andet kan læse om optaget på uddannelsen, de studerendes baggrund, optag i og uden for de store byer og effekten af optagelsessamtaler på uddannelsen.

Professionshøjskolerne har de seneste år arbejdet med en række indsatser på læreruddannelsen ud fra “Handleplan til en bedre læreruddannelse – 10 ambitioner”. Handleplanen beskriver de væsentligste udfordringer på læreruddannelsen og anviser løsningsmuligheder på udfordringerne. En stor del af disse forslag er enten gennemført eller sat i værk. Læs handleplanen her.

Se også vores faktasider for yderligere viden og baggrund om professionshøjskolerne og vores øvrige uddannelser. 

Der er udbud af hele eller dele af læreruddannelsen 19 steder i Danmark1. Til sammenligning var der i 2008 ligeledes 19 læreruddannelsesudbud.

I 2018 er der i alt fem læreruddannelsesudbud i København, Aarhus, Odense og Aalborg, mens der ligger 10 læreruddannelsesudbud og fire uddannelsesstationer uden for de store byer, jf. figur 1. I 2008 var der til sammenligning syv læreruddannelsesudbud i de fire store byer og 12 læreruddannelsesudbud i resten af landet.2

Ud over læreruddannelsens nedenstående udbud, er der også mulighed for at tage læreruddannelsen via e-learning, mulighed for at læse til meritlærer3 samt mulighed for skolebaseret læreruddannelse4.

I 2018 startede 77 studerende på skolebaseret læreruddannelse. Uddannelserne er udbudt siden 2017. I alt er omkring 120 studerende i gang med en skolebaseret læreruddannelse.5

 

Optaget på læreruddannelsen har været stigende siden 2013. Optaget er steget fra 2.936 i 2013 til 3.539 i 2018. Antallet af optagne på læreruddannelsen er i dag tæt på niveauet fra før den nye læreruddannelse og højere end optaget i 2008 og 2009, jf. figur 2.

 

I 2018 var andelen af studerende, der startede på læreruddannelsen, med et gennemsnit på 7,0 eller højere på 47,6 pct. Til sammenligning var andelen i 2012 på 30,4 pct., svarende til en stigning på 56,6 pct. siden indførslen af karakterkrav og optagelsessamtaler.

Andelen af studiestartere med et karaktergennemsnit på over 9,0 er steget med 84,8 pct. siden 2012.

 

Siden 2008 er både antallet og andelen af lærerstuderende uden for storbyerne steget og ligger i 2018 på omkring 40 pct. af alle optagne lærerstuderende.

I 2018 blev 2.132 studerende optaget på læreruddannelser i København, Aarhus, Odense og Aalborg. 1.407 studerende, svarende til 40 pct., blev optaget på læreruddannelser uden for de store byer.

Siden 2008 er optaget uden for de fire store byer steget med 59 pct., og 62 pct. af stigningen i optaget fra 2008 til 2018 er sket uden for de fire store byer, jf. tabel 1.

 

I EVA’s rapport Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen fra 2017 konkluderes det, at siden indførelsen af optagelsessamtaler på læreruddannelsen i 2013 er frafaldet for studerende med karaktergennemsnit under 5,0 og over 10,0 reduceret væsentligt.

Studerende med karaktergennemsnit under 5,0 og over 10,0 havde tidligere det højeste frafald på første år af læreruddannelsen. Et højt frafald i disse grupper kan være en udfordring for diversitet og faglighed på læreruddannelsen. Fra 2013-2015 havde studerende med over 10,0 i snit det laveste frafald på læreruddannelsen7.

Når frafaldet, fra før optagelsessamtalerne blev indført, sammenlignes med frafaldet for studerende efter indførelsen af optagelsessamtalerne;

”… tegner der sig et konsistent billede af, at indførelsen af optagelsessamtalerne har ført til et mindre frafald…

Sammenlignes studerende med karaktergennemsnit på lige under 7 med studerende med karaktergennemsnit på lige over 7, har studerende, som har været til optagelsessamtale et frafald, der er 21 pct. lavere end de studerende med karaktergennemsnit lige over 7, der ikke har været til samtale, jf. figur 4.8

 

Mere end halvdelen af underviserne på læreruddannelsen har en baggrund som folkeskolelærer, meritlærer eller lærer fra Den Frie Lærerskole.

61,4 pct. af underviserne har tidligere undervist i folkeskolen.

Undervisere på professionshøjskolerne skal være uddannet på kandidat-, masterniveau eller tilsvarende. Over 90 pct. af underviserne i læreruddannelsen har en kandidatuddannelse.

 

På læreruddannelserne udbydes profillinjer. Læreruddannelsen kan tilrettelægges som en profillinje med en særlig fagpakke, så de studerende dimitterer med en specialiseret lærerprofil. Målet er at imødekomme specifik efterspørgsel på lærerprofiler samt at tiltrække studerende, der ellers ikke ville søge læreruddannelsen10.

Alle professionshøjskoler udbyder i dag profillinjer på læreruddannelsen og i studieåret 2018/2019 blev 498 lærerstuderende optaget på en profillinje, svarende til ca. 14 pct. af årets optag.

 

1Note: For at få uddannelser til områder, hvor der ikke er så mange uddannelsestilbud, er der fra august 2018 oprettet fire uddannelsesstationer i Randers, Holstebro, Fredericia og Helsingør. Med denne forsøgsordning kan dele af en uddannelse flyttes geografisk fra det oprindeligt godkendte uddannelsessted. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017). Bedre muligheder for uddannelse flere steder i landet. https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2017/bedre-muligheder-for-uddannelse-flere-steder-i-landet.

2Kilde: https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/fakta-om-uddannelser-til-hele-danmark/

3Meritlæreruddannelsen er en videregående uddannelse for personer med forudgående kvalifikationer og erfaringer, som ønsker at undervise i folkeskolen.

4Ved skolebaseret læreruddannelse, ansættes den studerende i en stilling på en skole. To-tre af ugens dage vil den studerende være på skolen, mens to-tre dage vil blive brugt på uddannelsen. Skolebaseret læreruddannelse går nogle steder under betegnelsen traineelæreruddannelse. Skolebaseret læreruddannelse kan læses i Slagelse, Faxe, Køge, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund, Vejle, Fredericia, Fåborg-Midtfyn, Herning, Tarm, Silkeborg, Thisted og Ikast-Brande.

5På baggrund af indsamling fra Danske Professionshøjskoler.

6KOT-tal for optag er antallet af tilbudte studiepladser og ikke antallet af studerende, der starter på en uddannelse. Efter ansøgerne er blevet tilbudt en studieplads, siger nogle nej til tilbuddet, og ansøgere, der har fået afslag på en studieplads, kan søge de ledige pladser. For de uddannelser, der også har vinterstart, kommer der ansøgere til efter d. 1. september. Derfor opgøres tilgangen på uddannelserne d. 1. oktober og 1. marts hvert år.

7EVA (2017). Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen. https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/effekten-optagelsessamtaler-paa-laereruddannelsen.

8EVA (2017). Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen. https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/effekten-optagelsessamtaler-paa-laereruddannelsen.

9Antallet af undervisere for Københavns Professionshøjskole er sammenlagt af data indsamlet fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC.

10På læreruddannelsen findes også talentforløb, hvis mål er at pleje og fastholde særligt motiverede og dygtige studerende.

Senest opdateret maj 2019

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Christian Lund Nielsen

Konsulent

M: 53 60 67 54

E: cln@uc-dk.dk

  • +45 33 38 22 00
  • uc-dk@uc-dk.dk
  • Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K

Tilmeld nyhedsbrev

  • Tilmeld dig Danske Professionshøjskolers nyhedsbrev, og modtag debatindlæg, nyheder og udspil fra vores forskellige kanaler.